Levering inden for 3 hverdage.

FNs 17 verdensmål

ProffCare

GoKemi – Kemi med holdning

I GoKemi har vi holdning til, hvordan vi arbejder med valg, udvikling og forædling af produkter i vores sortiment.

Derfor har vi også i GoKemi truffet et strategisk valg om at anvende vores egne recepter og egne produkter, idet vi tilstræber at alt der kan, er biologisk nedbrydeligt og mærkningsfrit – det vil sige så grønt og så bæredygtigt som muligt, uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Det betyder også, at vi kontinuerligt arbejder med at finde de bedste og nyeste ingredienser/råvarer, hele tiden har opdaterede sikkerhedsdatablade og produktdatablade, så brugerne får den nødvendige viden om, hvordan de skal anvende produkterne så effektivt som muligt, uden f.eks. at over- eller underdossere.

Det betyder også, at vi kontinuerligt arbejder med at finde de bedste og nyeste ingredienser/råvarer, hele tiden har opdaterede sikkerhedsdatablade og produktdatablade, så brugerne får den nødvendige viden om, hvordan de skal anvende produkterne så effektivt som muligt, uden f.eks. at over- eller underdossere.

I GoKemi finder vi det derfor også naturligt at arbejde struktureret med verdensmål, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Det passer godt til vores holdninger og strategier. Vi arbejder med verdensmålene koblet til specifikke projekter. I 2022 og 2023 har vi valgt Verdensmål 6, 12 og 17, og alle projekter sigter endvidere på, at de skal føre til en CO2 reduktion, når de er klar til at blive implementeret.

Reglerne på vores område ændrer sig ofte, og med et konstant fokus på at minimere potentielle skadevirkninger. I virkeligheden hjælper regelarbejdet med til at skubbe bag på udviklingen om grønnere produkter og løsninger. Så derfor er vi også stolte af vores holdning og bevidste indsats for at skabe mærkningsfrie produkter, vores bidrag til udvikling af grønnere produkter og at være en virksomhed, der har holdning til, hvad vi sender på markedet og hvordan vores produkter anvendes korrekt.

Projekter i 2022-2023
Vi er altid nysgerrige på, om der vil være projekter som vi selv kan sætte i gang eller deltage i, så vi kan bidrage med vores viden og indstilling til grønnere løsninger og et mere bæredygtigt forbrug. Vi har valgt nogle projekter, som har til formål at reducere CO2 aftrykket, minimere transport, reducere energiforbrug og forlænge livstid.
ProffCare

Emballage-projekt

Vi arbejder med at finde alternativer til emballage hvor der er et højt CO2 aftryk. Målet er at finde alternativer, der samtidig rummer bedre holdbarhed, forlænger livscyklus på emballageformen, genbruger emballagen og helt grundlæggende er mere bæredygtigt.

I projektet arbejder vi med at undersøge alternativer til plast, en retur-ordning på plastemballage, så det kan genbruges og derved får en længere anvendelsesgrad.

Projektet vil også undersøge, om vi kan reducere vores produkter til at være i et koncentrat, så vi ikke skal transportere vand, men at kunden selv opblander koncentratet med den rette mængde vand på stedet, hvor produktet skal anvendes.

Projektet gennemføres i samarbejde med leverandører og kunder.
Projektarbejdet i dette projekt rummer alle vores verdensmål.

  • Verdensmål 6 – delmål: effektiv anvendelse af vand
  • Verdensmål 12 – delmål: materielt fodaftryk samt affaldsreduktion
  • Verdensmål 17 – delmål: multistakepartnerskaber

Projektet vil, hvis det gennemføres i sin helhed samtidig reducere CO2-aftrykket for både kunde, leverandør og GoKemi.

GoKemi emballage projekt delmål
Proffcare

Produkt-projekt

Vores produkter er konstant i fokus, og derfor er produkt-projekter, derfor også et naturligt valg i 2022 – 2023.

Blandt andet arbejder vi med at erstatte epoxy, som er giftig.

Vi arbejder med udviklingen af en coating til mineralske overflader, der når den anvendes korrekt forøger slidstyrken på overfladen med 35%, gør den vandtæt, kemiresistent, og forlænger levetiden af med 73% uden genbehandling. Produktet, der påføres som en coating, består af et 100% naturligt nedbrydeligt produkt. Overfladen kan genbehandles uden at fjerne gammel coating.

Når og hvis det mineralske stof skal nedbrydes, vil coatingen kunne indgå i genanvendelse af det mineralske stof.

Vi arbejder også med et projekt, hvor vi søger at erstatte epoxy med en vandbaseret epoxy, som kan anvendes til, i første omgang, vindmøller, både og gulve.

I dag skal en traditionel epoxy fjernes førend man kan lægge et nyt lag på. Den vandbaserede epoxy vil blot kunne påføres oven på det gamle lag, og coater man hvert 5. år, vil man i princippet kunne opnå livsvarig holdbarhed.

Når og hvis overfladen skal nedbrydes, er coatingen 100% biologisk nedbrydelig.

Projektet indeholder også et produkt til coating af facader, tag og fliser, som forlænger levetiden og reducerer energiforbruget, en biologisk nedbrydelig sæbe til rens og et miljø godkendt algemiddel.

Projektarbejdet i dette projekt rummer tre af vores verdensmål.

  • Verdensmål 6 – delmål: effektiv anvendelse af vand
  • Verdensmål 12 – delmål: materielt fodaftryk, miljømæssig forsvarlig håndtering af kemi samt affaldsreduktion
  • Verdensmål 17 – delmål: multistakepartnerskaber

Projektet vil, når det gennemføres i sin helhed samtidig reducere CO2-aftrykket for både kunde, leverandør og GoKemi.

GoKemi produkt projekt delmål
GoKemi

Transportprojekt

Vi har etableret en One-stop-shop til bilpleje. Denne har vi brugt som fundament for videreudvikling af en grønnere og mere effektiv løsning på indkøb, spild, møder og transport.

Alle produkter kan handles et sted, hvilket reducerer mængden af transport betragteligt, idet man som kunde får sine varer på én gang og fra samme sted.

Shoppen udvides løbende med produkter, baseret på dialogen med kunder om behov, og hvad der sker af ændringer i produktsortimentet. Dialogen sker typisk online, hvormed man reducerer behovet for fysiske møder.

Der vil også i projektet kunne reduceres spild, idet dialogen med GoKemi vil bidrage til at kunden kun har de produkter i sit sortiment, der er relevante og i de mængder, der er behov for.

Projektet involverer såvel kunder som leverandører.

Projektarbejdet rummer dermed alle vores verdensmål.

  • Verdensmål 6 – delmål: effektiv anvendelse af vand
  • Verdensmål 12 – delmål: materielt fodaftryk samt affaldsreduktion
  • Verdensmål 17 – delmål: multistakepartnerskaber

Projektet vil, når det gennemføres i sin helhed samtidig reducere CO2-aftrykket for både kunde, leverandør og GoKemi.

GoKemi transportprojekt delmål
GoKemi

Kontakt Karin, for en snak om miljøvenlige kemikalier

Ejer / CEO

Karin Schmidt